Den fælles skole for Sdr. Højrup og Årslev sogne på grænsen mellem de to sogn.

I midten af 1700-tallet var Årslev sogn stadig anneks til Sdr. Nærå sogn, men der var tanker om at Årslev i stedet burde være sammen med Sdr. Højrup sogn og børnene gå i en fælles skole for de to sogne. Vi ved ikke hvornår skolen er opført, men den var tydeligvis meget gammel da billedet blev taget. Vi har en beskrivelse af skolen fra 1846, hvor skolen tilsyneladende også var meget gammel.

Skolen lå på en høj bakke 1/2 mil fra Sdr. Højrup kirke, der hørte 8 tdr. land bakket og leret jord til. Skolestuen var i den østre ende, den var kold, havde lave vinduer og stengulv., boligen var i midten af længen, den beskrives som en såre kold, og især om vinteren ubehagelig bopæl. I vestenden var der et lille udhus. Skolen havde 116 elever, lærer siden 1811 var J.F.Weber, som selv dyrkede jorden.

Vejen op til skolen fra Årslev blev kaldt Kirkestien. Nu hedder den Lensvej.

På grunden oprettede Fabrikant Lindskov Hansen senere Sdr.Højrup Maskinfabrik. Skolebygningen forsvandt først i 1949, men i mellemtiden var den  gamle bygning blevet erstattet med en mere tidssvarende bygning i bindingsværk og fast tag. I 1856 besluttede Årslev sogneråd at opføre en skole  Årslev. Den findes stadig som del af det tidligere rådhuskompleks i Årslev storkommune. Først omkring 1890 fik Sdr. Højrup kommune opført en skole i Sdr. Højrup by og da har man vel i mellemtiden ment at måtte forny skolen på Lenshøj. Hvis det holder må fotografiet af den gamle skole være meget gammelt!

Sidst redigeret 26. juni 2018

 

Huset på billedet er Stationsvej 120 i Sdr. Nærå. Ejendommen er matrikel nummer 8h af Sdr. Nærå by og er opført i 1904 for skomager Niels Larsen, der i nogle år drev et mindre skomagerværksted. Senere byggede Hans Ellegaard et mekanikerværksted. Han begyndte med at reparere cykler, men gik senere over til biler. En kort overgang havde smed Kjærholt smedie i den bageste del af værkstedet.

Hus og værksted blev i 1925 købt af mekaniker Lauritz Larsen og hans kone Karen. Gennem årene fik de oparbejdet en betydelig forretning og efterhånden blev nye bygninger tilføjet til højre for huset. Larsens drev værkstedet frem til 1972, hvor ejendommen blev overtaget af mekaniker Poul Jensen fra Årslev. Men allerede i 1977 blev ejendommen igen handlet. Denne gang var køberne mekaniker Bruno Hjort Hansen og hans kone Lisbeth, der sammen drev forretningen i mere end 30 år.

Nu drives stedet af Allans auto og pladeværksted.

Fotoet er dateret til ca. 1927, fotograf ukendt.

Sidst redigeret 2. oktober 2017.

Rughøst på Årslevgården i 1892.

Fotoet er taget ved tjørnehegnet, der blev kaldt “Stationen”, fordi man her spiste mellemmaden og her kunne “gammeløllet” ligge i skygge.

Yderst til højre står forkarl Lars Pedersen, der boede på det, der nu hedder Vesterskovvej. Femte person fra højre er gårdejer Rasmus Madsen, Årslevgården.

Mangeårigt medlem af Folketinget for det radikale venstre og i en årrække formand for Folketinget  Karl Skytte fortæller i sine barndomserindringer, at gammeløllet, der skulle bruges i høsten, blev brygget i februar og var noget stærkere end hverdagsøllet. Han fortæller også at der normalt var en pige for hver karl med le, og de skulle samle stråene i neg.

I løbet af Karl Skyttes barndom bredte mekaniseringen sig og Han kunne godt se fordelene ved det, men mente også at meget gik tabt. Vel var høstarbejdet hårdt, men den fælles oplevelse for de mange høstfolk og lettelsen og glæden, når høsten var i hus, måtte man savne.

Fotografen har stået ca. i baneoverskæringen på Overvejen. De næste to huse står der stadig. Teksten på fotoet siger fra venstre “Kusken”, “Farfar”, “Farmor”, “unge Pige + Kommiser”.

Aarslev Handelsetablissement blev etableret som aktieselskab i 1896 og lod samme år bygningerne opføre. Ved folketællingen 1. febr. 1901 hed bestyreren Peter Larsen. Han var netop fyldt 25 og var først kommet til Årslev i 1898, så han har ikke været den første bestyrer. Desuden omfattede husstanden hans kone, en kommis, en karl og en lærling. Ved folketællingen 1. febr. 1906 havde bestyrerparret fået en datter. Kommisen og lærlingen var andre end fem år før. Det var karlen også, og nu var der desuden en tjenestepige.

I 1910 blev ejendommen tilsyneladende solgt, for ved folketællingen 1. febr. 1911 står Peter Andersen Kobberø som købmand på adressen, og han var kommet til sognet i 1910 fra Horsens med kone og to børn. Nu var der to kommiser foruden en tjenestepige.

D. 18. febr. 1915 er der generalforsamling i interessentselskabet “Aarslev og Omegns Brugsforening”, og her vedtages det med 32 stemmer mod 8 at købe købmand Andersens ejendom. Det fremgår ikke om det er det er Peter Andersen Kobberø, der er sælger eller om ejendommen har været handlet siden 1911.

Årslev Brugs forblev her til 1980, hvor den fusionerede med Sdr. Nærå Brugs og flyttede til sin nuværende plads. Siden har bygningerne huset motionscenter, postomdeling, Madam Hansen, Erik Andersens tømrerfirma, og nu frisør, solcenter og Restaurant Sicilia foruden nogle udlejningsboliger.

   “Valdemar Nielsen henter Vinterfoder. Er det ikke morsomt at se ham saa glad”

Det fremgår ikke om det var usædvanligt at se ham glad . Valdemar Nielsen boede på Årslev Mark, nu Vesterskovvej 2.  Han er fotograferet af sin genbo,entreprenør Nielsen, den kendte “Nøren”, der boede på Vesterskovvej 1.  Billedteksten fremgåraf fotoets bagside, hvor der med en anden skrift også står “givet til Marie Christiansen”.

Måske er det muligt at finde en årsag til Valdemars svigtende humør.  Vi finder ham i kirkebøger og folketællinger.  Han var født på Dræby Mark i Munkebo sogn i 1889.  I 1920 giftede han sig i Sdr. Nærå sognekirke med en 20-årig pige fra Jordløse.  De tjente da begge på gårde i Ore, men Valdemar nævnes også som husmand i Årslev.  I 1921 får de en søn, og i 1926 endnu en søn.  14 dage senere bliver Valdemar enkemand og er altså nu alene med de to sønner. Ved folketællingen i 1930 bor der på adressen også en ung husholderske med en lille datter.  Sønnerne bliver konfirmeret efter tur og kommer vel straks ud at tjene.  Ved folketællingen  i 1940 er Valdemar alene på ejendommen.

 “Lehnsbaron og Lehnsbaronesse Zytphen Adeler med Tak for god hjælp ved Kongefrokosten

den 28de September 1891.” 

 Royalt besøg i Årslev

Den 28. september 1891 var der fine gæster på Møllehøj i Årslev, nu Gl. Byvej 34A. Kongen, Christian IX og hans stab havde overværet en militærøvelse på Bregnebjerg lige på den anden side sognegrænsen til Sdr. Højrup. Af en eller anden grund havde man valgt Møllehøj til stedet for kongefrokosten. Vejret må have været godt siden det lod sig gøre at bespise selskabet udendørs. Siden modtog gårdejeren dette foto af begivenheden med følgende tekst:

“Til Gaardejer Hans Jørgen Frederiksen og Hustru af Aarslev fra Lehnsbaron Zytphen Adeler”

Lehnsbaron Frederik Zytphen Adeler var officer, født 1840. Han arvede Dragsholm efter sin far og giftede sig i 1867 til Søbysøgård. Han døde i 1908. Hans enke boede til sin død i 1919 på Søbysøgård, som derefter blev solgt.

Længen i baggrunden er forlængst væk. Tilbage er kun det stuehus, der blev opført i 1940erne og som nu ligger højt og ensomt bag det moderne parcelhus, som gårdens seneste ejere, Kirsten og Jørgen Bilde Hansen, lod opføre ud til Gl. Byvej efter at have solgt gården til kommunen.

(19. april 2016)

Inspireret af foredraget om Klaus Berntsen i forbindelse med generalforsamlingen i februar bliver Månedens billede et, der ikke umiddelbart har forbindelse med Sdr. Nærå eller Årslev.

Og dog.

I januar i år døde Johanne Wognsen et par uger efter at være fyldt 99 år. Hun boede på Gl. Byvej i næsten alle årene. Hun fortalte mig en gang, at hun havde været med til at trampe Højby kirkegård ned ved Klaus Berntsens begravelse i april 1927. Jeg gættede på at hun overdrev, men dette pressefoto af et udsnit af følget, formentlig taget fra kirketårnet i Højby, gør det klart at deltagerne ikke har kunnet se hvor de trådte. Det minder mere om et foto fra de allerstørste demonstrationer ved Christiansborg. Det må have givet et kæmpearbejde til graveren, som vel allerede dengang var Sigurd, der også boede på Gl. Byvej.

Billedet er set i Fynske Årbøger 2015, der angiver Højby lokalhistoriske arkiv som kilde.

D. 15. marts 2016.

 Tyske flygtninge på Banevej d. 3. maj 1945

De var kommet til Årslev i godsvogne og skulle indkvarteres i friskolen i Årslev.

                                                  (Januar/februar 2016)

JUL I LEDVOGTERHUSET GL. BYVEJ 71

  Dette er vist det eneste julebillede vi har i arkivet. Det er taget en juleaften i begyndelsen af 1900-tallet. Den ene af pigerne blev senere mor til Anny Eriksen, der stadig af lokale kendes som Anny Vogter.

  I huset har nu i mange år vores egen eventyr-, og ikke mindst nissehistoriefortæller Bent Bjerring boet.

(November/december 2015)

Rasmus Nielsen og hustru Anne Margrethe f. Henriksens guldbryllup i maj 1930

  Historien om Årslev Polymereindustri er bemærkelsesværdig. Fra en beskeden begyndelse i 1878 til i nogle årtier i sidste halvdel af 1900-tallet at være Nordeuropas største skosålefabrik med 180 ansatte, indtil konkurrencen fra Sydøstasien fremtvang lukningen i 2010.

  Ikke mindre bemærkelsesværdige er også de to familier, der stod bag industrieventyret, familierne Nielsen og Jacobsen. Vi vil her beskæftige os mest med familien Nielsen.

  Rasmus Nielsen var søn af en boelsmand og tømmermand på Allested Mark, så han var vokset op med træ. Han blev uddannet som maskinsnedker og nedsatte sig som selvstændig som bare 25-årig på Ørsbjerg Kro lidt syd for Årup. Efter en kort tid i Kaslunde lidt sydligere købte han i 1881 husmandsstedet “Lindholm” på Sdr. Nærå Mark, hvor virksomheden forblev, mens den ekspanderede og udvidede de næste mere end 100 år.

  I maj 1880 giftede han sig i Årslev kirke med Anne Margrethe Nielsen, datter af en husmand på Årslev Mark. Forlovere var brudens og gommens fædre. Det er nærliggende at tro at hendes tilknytningen til egnen var medvirkende til at han flyttede virksomheden hertil.

 1939 ca. Roer radrenses og hakkes på Enggård, Smedegyden 2, Margrethe Andersens gård.

Livet på landet har ændret sig fuldstændigt siden 1950erne. Vi, der i dag er 60 plus har i vores levetid oplevet den anden store forandring i menneskenes historie – ihvertfald her i landet. Den første var indførelsen af landbruget for omtrent 6.000 år siden, som muliggjorde en befolkningsekplosion og dannelsen af samfund, med alt hvad det viste sig at indebære, ikke mindst klasseforskelle. Men selv om jorden stadig bliver dyrket i Danmark, og vel mere intensivt en nogen sinde før, så er landbrugssamfundet nu helt forsvundet. Omkring år 1900 var der op imod en halv million landbrug i Danmark, nu er der vist 18.000 fuldtidslandbrug tilbage.

Det traditionelle landbrug krævede mange hænder indtil mekaniseringen satte ind, og der var mange afledte erhverv med mange beskæftigede, smede, tømrere, snedkere, bødkere, karetmagere, murere, listen er meget lang. Med tiden kom der også forretninger, mejerier og slagterier. Landsbyerne med deres opland var selvbærende og selvforsynende – også kulturelt og socialt. De selvstændige, bønder, håndværkere og forretningsdrivende arbejdede hjemme, og deres ansatte boede ofte hos arbejdsgiveren, De ansatte, der havde egen bopæl kunne gå eller cykle på arbejde. Så sent som i 1950erne var det vist sjældent forekommende at nogen pendlede til deres arbejdsplads. En undtagelse var de børn, der fortsatte deres skolegang ud over “den stråtækte”. Her fra området tog de toget til Ringe eller Odense.

Månedens billede er taget på Enggård, Smedegyden 2 omkring 1939, og viser os Godtfred Larsen, Åvej 11(?), Lauritz Petersen, Åvej 9, Asker Jørgensen, Tarupvej 22, Carl, og Børge Rasmussen, Rolighedsvej. Arbejdet med roerne er nok ikke blevet klaret på een dag for fem mand. I dag bliver der vist ikke dyrket mange roer, men da det sluttede har det vel været et spørgsmål om timer for een mand på en traktor.

Færdselsuheld i Årslev.

Vi får at vide, at vi nu skal helt tilbage til 1920erne for at finde lige så lave tal på antal dødsofre i trafikken i Danmark som nu. Ganske forbavsende, når vi tænker på hvor få biler, der var indtil 1960erne, hvor også almindelige mennesker efterhånden fik råd til at købe biler.

Færdselsuheld har altså været almindelige, selvom der var langt imellem bilerne. Men der skete jo også uheld med hestevogne og cykler.

Når et menneske bliver født eller dør bliver det noteret i kirkebogen i det sogn, hvor det sker. Hvis man bliver født eller dør uden for sit hjemsogn bliver hændelsen noteret i to kirkebøger. Hvis man bliver begravet i et tredje sogn bliver det noteret i tre kirkebøger.

Når man studerer listerne over døde i Årslev sogn for de sidste 100 år, især for 1960erne, står der som dødssted jævnligt “Landevejen”, “Hovedvejen” eller “Hovedvej A9”, ved en enkelt indførsel præciseret til “12,2 km-punktet”.

De få kilometer hovedvej i Årslev har altså også talt med i statistikkerne.

Den situation proprietær Haastrup på Årslevgården forevigede den 16. oktober 1945 førte nu ikke til en indførsel i kirkebogen, men var dog så alvorlig, at ordensmagten blev tilkaldt. Dyrlæge Ove Jørgensen havde kørt Bæhr fra Årslevgården ned, og politiassistent Jensen fra Ørbæk er ved at optage rapport. Til venstre står vejmand Viggo Mathiesen, herren bag betjenten er ikke identificeret. Til højre for Jensen står bestyrer Smith fra Birkelundgård, så dyrlægen, der ser noget berørt ud, og yderst til højre Jens Petersen, Bækkelund. Huset i baggrunden kunne være Forskolen, nu Bystævnet 2.

(august 2015)