Grundlovsdag d.5 .juni 2014 deltog vi i Sdr.Nærå menighedsråds Christian den IV-dag. Vores bidrag var dels en kortfattet biografi af kongen, af tiden (renæssancen) og af de politiske forhold. Dels en meget kortfatter fortælling om begivenheder i og omkring Sdr.Nærå og Årslev sogne. Arrangementet var vellykket og velbesøgt. Chr.d.IV og hans tid kan studeres mangfoldige steder. Og, med lidt umage, også også det lokale. Alligevel gengives her, lettere redigeret, vores  bidrag om sognene på Chr.d.IVs tid.

Lad os tage på en rejse 400 år tilbage i tiden, til Årslev og Sdr.Nærå i 15-1600-tallet i Christian IVs regeringsår .

Sdr.Nærå og Årslev var da ét pastorat med fælles sognepræst bosat i præstegården i Sdr.Nærå.

Umådeligt meget er anderledes end i dag, men noget er genkendeligt. Kirkerne ligger højt på deres bakker som de har gjort i århundreder, og ligner næsten sig selv, men vi bemærker at kirketårnet i Årslev er højere end nu. I Sdr.Nærå kirke genkender vi prædikestolen, alterbordet med alterkalk og -disk og døbefonten med dåbsfadet.

I Årslev kirke genkender vi døbefonten og dåbsfadet og herskabsstolene.

I Sdr.Nærå er der to herregårde. På Torpegård sidder familien Straale. I marts 1590 er biskop Madsen på visitats. Han opdager en gammel altertavle i et kapel og beder Laurids Straale få den fjernet, men Straale svarer at ”han havde ikke stiftet det, ejheller ville han nedbryde eller fjerne det endskønt han er Kirkeværge”. Biskoppen spiser til aften med Straales på Torpegård, men overnatter i præstegården hos hr. Hans Andersen.

På Ringstedgård sidder Otte Banner. Han dør i 1625, og om hans enke Jytte Bild siges det i 1635 at hun for nylig har ladet noget bøndergods lægge øde og bygget sig en herregård.

I Årslev ligger herregården Årslevgård, vist ikke på det nuværende sted. I marken bag den nye præstegård (2014) er der murrester i munkesten, så mon ikke det er her herregården har ligget. Her sidder Jens Axelsen Kruckow, der har arvet gården efter sin far. Hans søster Christence bliver som den eneste adelige i Danmark dødsdømt som heks, men som adelig kan hun ”nøjes” med at blive halshugget og ikke brændt som sine medhekse. Og vigtigst af alt: hun kunne begraves i indviet jord. Ved sin visitats i marts 1590 noterer biskop Madsen: ”Jens oc Fruen bød mig hjem aluorligen; jeg undskyldte mig med Visitatsen; kom der ikke.”

Du spørger efter skolerne. Der er ingen. Den smule undervisning børn og unge får foregår en times tid i forbindelse med højmessen om søndagen. Læreren er en såkaldt løbedegn. Han er elev i den ældste lektie i katedralskolen i Odense og får på denne måde en beskeden indkomst af degnebolene i sognene. Til gengæld må han hver søndag året rundt og i al slags vejr gå – eller løbe – fra Odense til Årslev og Sdr.Nærå og tilbage igen. Undervisningen er udelukkende udenadslære af salmer og kristne remser.

I 1635 er sognepræsten hr. Hans Hansen blevet en gammel mand. Han har siddet i embedet siden 1599 og får nu til medhjælp en kapellan, den 31-årige københavner Thorbjørn Eriksen. Året efter dør Hr.Hans og Thorbjørn Eriksen bliver sognepræst. D.12.januar 1637 skriver biskop Mikkelsen i sin dagbog: ”Der gik vedvarende rygter om ægteskab mellem hr. Torben og en jomfru af familien Banner.” Og dagen efter: ”Hr. Torben siges at være flygtet bort sidste nat med sin jomfru.” Det må have været stormende kærlighed i stil med Romeos og Julies. De har begge sat alt overstyr. Det sidste vi hører til dem er biskop Mikkelsens notat i dagbogen d.21.april 1638: ”Jeg skrev til fru Jytte Bild, hvilken dom der var afsagt i Torbjørn Eriksens sag.”

Kilder: Trap Danmark 4.udg., Wibergs Præstehistorie, Dansk Biografisk Leksikon 2.udg.,  Biskop Jacob Madsens Visitatsbog, Biskop Hans Mikkelsens Dagbog.