Nedenstående er afskrift af håndskrevet dokument, der dog kun findes som kopi. Forfatter ukendt. Dokumentet kan ses på Lokalarkivet for Sdr. Nærå og Årslev Sogne.

1917 d. 27 okt. opstod der brand i gartner Jens Jørgensens stråtækte hus, og skønt brandsprøjten stod i sprøjtehuset ca. 100 m borte, lykkedes det ikke at slukke branden huset brændte totalt ned.

Der kom hurtigt folk tilstede, bl. andre brandfogeden med sit store messingskilt på maven. For at ingen skulle være i tvivl om skiltets betydning, stod der med store bogstaver indgraveret ordet Brandfoged.

Han erkendte med det samme, at slukningsarbejdet ved gartnerens hus var omsonst.

Alle anstrengelserne blev derfor koncentreret og at redde en nærliggende grd.

Taget blev dækket med våde sække, og brandsprøjten blev sat i gang med at holde sækkene våde. Sprøjten var ikke særlig effektiv, den blev betjent af to mand, som stod ved hver ende af en vippestang, som de bevægede op og ned. Vandet blev bragt til sprøjten ved hjælp af almindelige spande. Slangen var så utæt at kun havdelen af vandet nåede frem til strålespidsen.

Nu var der i Sdr. Nærå en skomager ved navn Plinius, han må nærmest betegnes, som en forløber for Falcks redningskorps.

Han var altid blandt de første, når der var brug for hjælp, og selvfølgelig var han også kommet til stede her.

Han kravlede rundt på taget og dampede lystig på sin pibe.

Da strålemesteren opdagede røgen fra piben, tænkte han sikkert, den brand kunne jeg i hvert fald slukke. Han rettede strålen mod skomagerens hoved, og piben udgjorde ikke længere brandrisiko.

Brandfogeden var ked af den miserable tilstand, som brandsprøjten befandt sig i, og det fortælles, at han på stedet udstedte ordre om, at i fremtiden skulle sprøjten afprøves senest 14 dage før hver ildebrand.