Nedenstående tekst er afskrift af et håndskrevet dokument af ukendt forfatter formentlig i 1976. Det originale dokument kan ses på Lokalhistorisk arkiv for Sdr. Nærå og Årslev.
De første huse der blev bygget langs den gamle bygade (Stationsvej) fra øst.
Matr.nr. 20 f – Stationsvej 130
Huset blev bygget af smed Kjærholt, han havde smedie i dette hus få år. Maskinstrikker Søren Larsen overtog huset, hvorefter det blev lejet ud. Søren Larsen boede i huset ved siden af (Kirkevej 2, matr.nr. 20 h). Dennes Søn Lars Larsen overtog begge huse, han drev i mange år manufakturforretning Kirkevej 2. I 1967 døde L. Larsen og efterlod sin kone Agnes – datter af smeden Hans Madsen, Aavej 5.
L.L. første kone Kristine L. var fra Aarslev, datter af tidl. gårdmand Mads J. Larsen, Lumbygyden.
Matr.nr. 20 e – Stationsvej 128
Bygget 1890-93 af skrædderen Hans Nielsen. Stenene hentede han selv hos Kampmeir, Søllinge Teglværk. Han boede i huset i mange år, senere overtog hans søn skrædderm. Thorvald og kone Agnes huset med forretning ca. 1924. I 1948-49 byggede han Sdr. Nærå Biograf.
Matr.nr. 9 c – Stationsvej 124
Huset ejede Bøtcher. Hans kone havde en lille forretning i stuen, kaldet 2-ørers butik. Bøtcher havde frisørstue ovenpå, han havde aldrig lært faget, men folk kunne godt lide at komme der, han fotograferede meget i Sdr. Nærå og omegn. Familien havde to sønner. Omkr. 1911 byggede Bøtcher en villa på modsatte side nr. 159 matr.nr. 8 n. Huset med forretning blev købt af købmand Andersen, han boede der dog kun en kort periode. Siden har der været mange ejere. Larsen – købm. Rasmussen – Andreas Westergård, der oprindelig var tømrer, derefter købmand Skov, der ca. 1950 solgte hus og forretning til Stig Jørgensen, denne havde forretningen indtil 1959, hvor han solgte den til Groth Andersen. (Stig og hans kone købte Ørbæk Kro). Groth og hans kone har ombygget og udvidet, så forretningen i dag fremstår som en moderne selvbetjenings-butik.
Vandværket bygget – matr.nr. 19 z
Matr.nr. 37 a – Stationsvej 122
Dette hus er det første hus der blev bygget langs bygaden, allerede ved matriklen af 1809 lå huset der, men ikke med dets nuværende udseende. For mange år siden boede gamle Anders snedker og hans kone Sofie i dette hus, senere Frederik Hansen, han var brødkusk og fragtmand, hans kone Marie var syerske. Deres søn Hans Jørgen Hansen og hans kone Johanne overtog huset og har et snedker- ligkisteværksted. H.J. Hansen har gennem årene bistået ved mange begravelser.
Matr.nr. 8 ph – Stationsvej 120
Huset bygget 1904 af skomager Niels Larsen, han havde i få år et mindre skomager-værksted. Senere byggede Hans Ellegård et mekanikerværksted. Han begyndte som cykelsmed senere med biler. En kort årrække havde smed Kjærholt smedie i den bageste del af værkstedet. Hus med værksted blev 1925 købt af mekaniker Lars Larsen og hans kone Karen. Gennem årene oparbejdet et betydeligt mekaniker-værksted. Solgt 1972 til mekaniker Poul Jensen født i Aarslev. Lars og Karen byggede en villa på Kløvervej og flyttede derop.
Matr.nr. 8 g – Stationsvej 118
Bygget ca. 1900 til søstrene Karen og Maren Rasmussen, døtre af en tømrer Rasmussen, Aavej. Huset blev lejet ud til bl.a. friskolelærer Kirk derefter solgt til træskomager Hans Peter Nielsen ca. 1914. Hans søn Holger overtog værkstedet, samme sted var røgeri. 1941 lejede Peter Svendsen værkstedet og 1945 købte skomager Peter Svendsen huset og værkstedet. Sammen med sin kone Bodil oparbejdet en solid skotøjsforretning.
Matr.nr. 8 f – Stationsvej 116
Bygget 1901 af Knud Peder Jørgensen g.m. Karen. Der var møbelsnedkeri med forskellige møbler, ligkister og bygningsmaterialer. Solgt 1912 til Knud Knudsen hvorefter det kun var møbelfremstilling. (Samme år byggede Knud P. Jørgensen et hus ved Overvejen “Solhøj”). Knud Knudsen og søn Peter ejer stadig snedkeriet og har eksport af møbler til flere lande.
Matr.nr. 8 d – Stationsvej 114
Bygget? Niels Rasmussen ejede huset, han købte brød ved bageren og gik fra hus til hus og solgte det, han kom langt omkring med kurven på armen. Han flettede måtter og sivsko, som også blev solgt ved dørene. Niels Rasmussens søn Niels overtog senere huset, han var lagerforvalter på Aarslev Maskinsnedkeri. Dennes søn Skat Rasmussen ejede og boede i huset til sin død ca. 1970, derefter overtaget af søskende-børn og solgt 1974 til halbestyrer Bent Jørgensen.
Matr.nr. 12 p – Stationsvej 112
Bygget ca. 1926 af elektriker H. Knudsen g.m. Søren Larsens datter Martha Kirkevej 2. Efter faderens død overtog ca. 1964 en søn Erling Knudsen forretningen, indtil sygdom efter en ulykke tvang ham til at sælge den. Købt af Grethe Jensen, senere solgt til konsulent Kjeld Bentsen første år af 1970erne.
Matr.nr. 12 r – Stationsvej 110
Bygget 1909 af tømrerm. Søren Rasmussen Sdr. Nærå, han havde værksted i en sidebygning. Han havde to sønner den ene søn var malerm. i Aarslev Ejner Rasmussen, han malede en del malerier som hænger i mange hjem her i omegnen. Efter Søren Rasmussens død lejede enken værkstedet ud. Der har været frisørsalon, senere café. Omkr. 1950 købte tømrerm. Carl Poulsen og hans kone Johanne hus og værksted og ejer det stadig 1976.
Matr.nr. 12 q – Stationsvej 108
Bygget 1909 af Poul Knudsen tidligere ejer af “Enggård” matr.nr. 23 a. Mathilde Rasmussen har ejet huset. Sdr. Nærå kommune købte huset af Mathilde og havde i få år kommunekontor og lærerbolig. Senere købt af tidligere mejeribestyrer Jacob Nielsen og hustru Betty.
Matr.nr. 12 n – Stationsvej 106
Bygget 1905-06 af Søren Larsen fra Ore “Mosegård” Sognerådsformand Peder Hansen købte senere huset og boede der til sin død, hvorefter datter Sigrid og svigersøn brugsuddeler Gunner Jørgensen overtog huset “Moselund”.
Matr.nr. 12 k – Stationsvej 102
Bygget 1901 af bødker Peter Petersen, han flyttede senere til Aarslev, da han 1912-13 solgte huset til Lars Rothe Jørgensen. Han havde husflidskole og underviste i kurveflet, træsløjd og bastarbejde. En datter Dagny g.m. Svend Rasmussen (søn af fedevarehandler Hans og Maren Rasmussen Stationsvej 143) overtog huset med værksted og havde snedkere, og gennem årene oparbejdet en møbelfabrik.