Nedenstående er afskrift af håndskrevet dokument fra 1972. Dokumentet kan ses på Lokalhistorisk arkiv for Sdr. Nærå og Årslev sogne. Siden indeholder desuden et udateret håndskrevet dokument vedrørende udsigtstårnet i Svanninge, hvor kikkerten fra udsigtstårnet i Aarslev blev anbragt. Dette dokument kan også ses på Lokalhistorisk arkiv.
Udsigtstårnet i Aarslev
I slutningen af det 19. århundrede boede der i Aarslev en mekaniker og hans kone. Han, Lars Christian Jørgensen, var født 1855 i Sdr. Nærå, vist nok i en ejendom på vejen ud mod Torpegård, og hun, Anne Marie Pauline f. Pedersen, 1854 i Stenstrup.
Han var oprindelig snedker, og da han havde god forstand på mekanik, blev de aldrig kaldt andet end Nikkermor og Nikkerfar.
Han ernærede sig mest som cyklesmed, men da dyrlægen, som var hans nabo, udskiftede hestekøretøjet med en bil, blev det Nikkerfar, der skulle passe den.
Hans store interesse var astronomi og han lod derfor opføre et højt tårn i sin have. Ovenpå tårnet blev der anbragt en drejelig kuppel.
I den øverste etage i tårnet var himmellegemerne nøjagtigt aftegnet, og ved hjælp af et urværk og nogle udspændte snore kunne han påvise, at når året var omme, passede hans beregninger helt efter solsystemet.
En meget fin kikkert, som Nikkerfar selv havde lavet, blevet efter hans død flyttet til tårnet i Svanninge Bakker ved Fåborg. Folk kom langvejs fra for at studere himmelrummet, og også mange skoleklasser benyttede tårnet til observatorium. Entréeen var 1 krone, enten der var een eller flere på besøg.
Nikkermor og Nikkerfar var meget sparsommelige mennesker. Hun gik rundt i byen med sin kurv på armen og solgte frugt fra sin have, men kun det øverste lag i kurven så nogenlunde ud.
Spadserede hun udenfor sognet, hvor ingen kendte hende, var det gerne for at tigge. Her fortalte hun, at hun var enke og at hun havde en stor børneflok at skulle forsørge, og børn havde de ingen af.
Brændsel købte de aldrig, men brugte kun vad der var højst nødvendigt til at holde ild i komfuret med, og det var kun, hvad hun kunne samle af risbrænde i den lille skov for enden af haven.
I begyndelsen af 1. verdenskrig købte de 10 kg. cikorie ved købmanden og heraf havde de nok til “kaffe” i mange år. Når solen skinnede blev kaffekanden stillet på stentrappen for at blive opvarmet, og en ting som sæbe var ganske ukendt for dem.
Da Nikkerfar døde i 1928, var det ikke så underligt, at der i dødsattesten stor, at dødsårsagen var underernæring. I perioder kunne det være svært at undgå at blive uvenner med Nikkermor, da hun åbenbart har følt sig forfulgt, for blot vi nærmede os hendes hus på banepladsen foran stationen, kunne vi se hende i vinduet mange gange med riskosten i hånden. Selvfølgelig opfordrede dette mange gange til drilleri, hvilket det heller ikke skortede på.
Da mine forældres have stødte op til Nikkermors, skete det engang, at en af vore små grise ved et uheld var smuttet igennem hækken, ligesom hendes dværghøns kunne komme ind på vor side – at hun tilkaldte mi mor for at aflevere grisen igennem hækken, med det resultat at min mor fik grisen lige midt i ansigtet.
Nikkermor døde tilsyneladende meget fattig i ca. 1942, men i virkeligheden var hun en meget velhavende dame.
Tårnet blev efter hendes død brudt ned og et hus blev opført på stedet.
Udsigtstårnet
Tårnet i Svanninge Bakker blev bygget i 1935 af restauratør Jens Andersen, der ejede Skovlyst.
Øverst i tårnet lod han opstille en kikkert, så man herfra kunne nyde den enestående udsigt over det sydvestfynske landskab, Fåborg by og havne – samt de omkringliggende øer.
En svigersøn af ejeren, Preben Selchau Faaborg, overtog senere restaurant og tårn og driver det indtil 1974, hvor Skov- og Naturstyrelsen købte tårnet.
Kikkerten blev solgt til familie i Newcastle i England, der handlede med antikviteter. Preben Selchau iværksatte maleren Ruhens dekorering af vinduerne, hvor de enkelte vinduers udsigt blev motivet for malerierne.
Før 1935 stod kikkerten i et astronomisk observatorium, ejet af mekaniker Lars Chr. Jørgensen, Aarslev, og var beliggende overfor Stationen. Jørgensen havde selv konstrueret kikkerten, der havde to linser, og brugte den til sine mange, for den tid, avancerede observationer og beregninger. Også tårnet opførte han selv. Kuppelen øverst har drejelig på trækuglelejer og med kvadratiske huller til kikkerten.
Tårnet åbnede han blandt andet ofte for skoleklasser mod 1 krone i entré, enten der var een person eller flere.
Der findes, så vidt man ved, intet nedskrevet om hans iagttagelser, men man ved, at der i 1914 blev flyttet et astronomisk Centralbureau fra Kiel til København, hvis formål var at befordre anatomiske nyheder mellem Observatoriver, så det er ikke utænkeligt, at Jørgensen har udvekslet sine beregninger med andre observatører.
Lars Chr. Jørgensen, bedre kendt som Nikkerfar, blev født i Sdr. Nærå i 1854. Han var oprindelig snedker men havde lidt indtægt ved reparation af cykler og ved at vedligeholde dyrlægens køretøjer. Efter hans død i 1928 solgte hans kone kikkerten, hvor den kom til Svanninge Bakker i en fint tilpasset trækasse.
Nikkermor, Anne Marie Pauline Jørgensen, blev født 1854 i Stenstrup. Hun levede i yderste sparsommelighed men havde alligevel 80.000 på bogen ved sin død omkring 1945, så måske har kikkerten indbragt hende, for den tid, en hel pæn sum.
Efter hendes død blev tårnet brudt ned, og et nyt hus blev opført af de gamle røde mursten, som nu er Stationsvej 21.